What a night (Lelouch)

S: Silent Hill
T: natte tid
P: se profile billede
O: alle er sådan set gået ind for natten så der meget stille og tomt i de store gader
V: månen lyser byen op i natten mens eller er det som en normale sommer nat

Gaderne var tome for mennesker da det var en normale hverdags aften, de som enlig var ude var dem som havde et eller anden i natten som som det normale folk ikke skulle se da det ikke ved kom dem.
På en ad de store gader gik en fyr alene han havde sort på da det var hvad der passede ham mens hans hud var meget hvid og hans øjne havde en rød svagt lysen farve i natten og han så ikke meget ude som et menneske men det var han heller ikke nej han havde bare taget form af et menneske men i sandhed var han en djævle som bare var ude i natten da han ikke havde anden og gør.
Hans navn var Lucian og det var bare et navn han havde skiftede over til da han ikke gad det gammel mere for han havde haft en del navne i den tid hvor han havde være til og han ville nok kom til og skift det igen en anden gang hvis der alt vil være bruge for det, hvad han lavede her til nat var klaget nok han kede sig da der ikke var så meget andet og gør i natten og derfor var han nu her hvor der ikke var det store live for han var ikke den type der kom mellem mennesker da de tit havde det med og ser på ham med et sært blik da han ikke helt ud som dem selv han var tæt på..

Lelouch gik bare igennem byen, han havde hele tiden en hånd på sit sværd og et koldt blik. Han var ligeglad med dem som gik forbi ham, men der var en der var dum nok til at angribe ham, men han var hurtig og fik personen ned og ligge og holde sit sværd imod personens hals"gå ikke i vejen for mig"sagde han hårdt og koldt og gik så videre igen, han satte sit sværd på plads igen, men han havde fat i det hvis det skulle blive nødvendigt så ville han måske være nød til at slå folk ihjel

Han stoppede op mens han kiggede ned af gaden og han kun se en der kom til syne selv om det ikke helt var her i natten, det betød ikke det stor for han havde ikke den helt store tanke om og snakke selv og man elsker og lege med folk da han var en af dem der så meget ned på mennesker. Ja sådan var det som satanist han så meget ned på dem som ikke var hans venner eller familie for i hans tro skulle man kun elske dem der betøde meget for og man skulle hade sin uvenner med hele hjerte.
Han tøvede for lidt til mens han overvejet og han skulle sige det stor når person nu kom forbi men på samme tid var der os et eller anden der sagde til ham at han ikke skulle kom i vejen for den her person selv om han nok ikke ville kom galt afsted her til nat..

Lelouch gik bare videre, han så bare forbi alle personer der kom forbi ham selvom det ikke var mange, men alle holde hurtigt afstand til ham af en eller anden grund. Han var klar til at slå ihjel hvis det skulle være det, han var vred og dybt såret efter sine forældres død som ikke var normal, men en ned slagtning for øjne af ham, som han aldrig ville glemme igen, hans blik gik fra koldt til meget vredt over at tænke over det

Han stoppede nu helt oppe mens han kiggede på personen ned af gaden og der var mange meter mellem dem begge, han tøvede og han kun let se af personen her ikke var glad en til grunde til og måske drille lidt men han var ikke sikker på det selv om det ville være en sjov ting for natten, han var til og se for alle da han ikke gjord det stor ude af og et med luften her til nat hvorfor skulle han de mellem mennesker eller os var det bare fordi han ikke ville ses om dagen.
Han gik en smule tæt på men på en meget langsom måde da han ikke har den der gad og gå så hurtige som han normalt ville kun "godaften" sagde han med en meget roligt stemme mens han kort kiggede ned på personens hånd som var på sværte og han var selv på vagt bare for at være sikker..

han så på personen som kom hen imod ham"godaften"sagde han og prøvede at styre sin vrede så godt han kunne, men det var ikke nemt, så det sad så dybt i ham og han på ingen måde kunne lukke det ud, men det havde han også lært at leve med, han havde ikke nogle venner da de fleste var bange for ham, så han levede sit alene og ensomt. Efter hans families død, boede han i huset indtil han brænde huset ned og tog de vigtigste ting med sig og de minder han havde om sine forældre

"havde bringer så dem ude på gaden her om natten" sagde han roligt mens han kiggede på ham med et roligt blik selv han stadig var på vagt for han havde ingen ønsker om at have et svær i gemmen ham da han ikke helt var den der gik op i vold selv om da havde være en del af ham i mange mange år, han trak vejet kort og roligt mens han holdt roen i kroppen og han var ikke bange af sig da der ikke var en grunde til det med mennesker..

"det kommer ikke dig ved"sagde han, han prøvede at holde sin vrede nede, han så bare på den fremmede"men hvorfor spørg du"sagde han, han ville gerne vide hvorfor den fremmede spurgte ham det på sådan en venlig måde, de fleste ville holde afstand til ham, men det gjorde denne fremmede person ikke, underligt nok syntes Lelouch

"hvem ved hvem ved for jeg spøger bare" sagde han mens han trak på skulderne mens han kom med hans svar, han så stadig på ham og han kiggede så kort væk da han havde det med og stirre og det var normalt en uhøflige ting som han tit kom til og gør selv om han ikke helt altid var ude på det..

"du er underlig"sagde han bare og gik forbi ham, han slap sit sværd lidt, da hans hånd var begynde at blive svedig og det var ulækkert, han tørrede hånden af i sit tøj, månens lys falde på ham, men han tog sig ikke af det, så han gik bare videre, en eller anden person fløj på ham da han havde sluppet sit sværd, han blev væltet omkuld, han fik plantet et knæ i maven på personen, han fik sig rejst op igen, han børstede lidt støv af sit tøj som om det ikke var noget, det var det heller ikke. Han havde været ude for noget som var værre end det

Et lille smile gik på hans læbe "underlig siger du men hvad er i mennesker ikke selv for i passer ikke en gang ind i den her verden" hans stemme gik over til og være meget kolde da han sagde det og han tøvede ikke med orden, han vendt sig mod ham "så hvad jeg enlig laver her jo jeg kun bruge mit tid på og dræbe hvis det var" sagde han mere koldt end før og normalt blive han ikke på kold på kort tid men med mennesker var det en anden sag..

han så bare lidt på ham, han rystede bare lidt på hovedet og gik videre, han havde ikke rigtigt mere at sige til ham så han ville bare gå videre. Han sukkede lidt og gik bare videre, han tog et lille billede frem, det var et billede af hans forældre, han gik bare og kiggede på det, der var nogle få blodpletter på det, men man kunne godt se hvem der var på billedet

//bliver nød til og gå for i dag da jeg skal arbejde på nogle forum//

//okay//