en regnvejrsdag..(wolf)

lucif kiggede med store øjne, ikke lige frem den han havde forventet at sig på denne tid, og spicielt ikke nu. .

''hvad laver du her?, og ja. . det er en pige som slog sig og hun er i mit hjem, hvad vil du?'' sagde lucif lidt snerrende, han havde ikke helt hørt fra Azariel længe, og det undrede ham over at hans egen storebror var kommet på ''besøg'' og han kiggede på hans tøj

''hvordan er det du ser ud!? hvorfor går du ikke iklædt som alle andre istedet for det kluns, tiden som vi før havde er stadig i spil, men hvorfor stadig være klædt sådan!!'' råbte lucif uden helt at tænke over det.

''jeg kom her for at se min lillebror, er det et problem? udover dette har jeg i det mindste ikke glemt traditioner,ære og familiens hovde grunde til vi er her kære lillebror, men lad os tale inden for istedet for ude i regnen'' sagde Azariel mens han kiggede rundt efter nogle folk som skulle havde eventuelt fulgt efter dem,

*hmmm mon han er sur, naah han overlever, det jo ikke første gang jeg har gjort dette.* azariel viste godt han ville gøre lucif iriterret over hans påklædning, spicielt når han havde besøgende boende, men han personligt mente at dette ville være nødvendigt når man nu aligevel skulle præsentere sig og se ''formelt'' ordenlig ud som man kalder det, dog kunne azariel ikke lade vær med at smile og lod skoene af i gangen og gik vidre indenfor uden tilladelse fra lillebroren, han var træt af at stå ude i kulden, eftersom hans menneskelig side ikke gad at blive syg.

Hun hørte en stemme som hun ikke kendte og gik ud af sit værelse,hun fulgte gangen hen til trappen og gik kun lidt ned af den hvor hun så kunne se Lufic stå og snakkede med en der stod uden for døren og snakkede sammen*hvem er den fyr der* tænkte hun og holdt sig i skyggen mens hun stod og stirrede på dem uden at sige et ord. Hun kiggede rundt omkring og lagge mærke til at alt blev nærmest mørkt lagt, hun lyttede til vejret og hvor meget det øssede ned.

lucif kunne ikke med at smile da hans storebror blothelt at gøre så meget lukkede han døren efter sig, han vite at han intet helt kunne hamle op eftersom at hans storebror aldrig kom og besøgte ham, med mindre der skulle være en grund. .

''så lad os gå ind og snakke i stuen, hvis det er du gerne vil tale med mig'' sagde lucif og begyndte at gå ind mod stuen hvor yue og lucif tidligere snakkede mens lucif gik kunne han ikke lade vær med at tænke over hvorfor han var kommet. . hvad kunne hans motiv dog være...

Azariel gik over mod vinduet i lucif stue, og stod lidt stille kort, mens han tænkte på hvordan han skulle forklare om hvorfor han var kommet,

''jeg forstår godt at du undre dig over at jeg er kommet kære lille bror, men jeg mente det ville være vigtigt at fortælle dig angående vores fælles lille søster, hun er kommet her på disse egne, og hendes krafter har ændret sig, hun lyder ikke som den jeg før har kendt, hendes tanker og krafter har ændret sig, hun har muligheden for ikke at slå sine fjender ihjel fysisk hun kan dræbe dem mentalt, så hendes modstander er i koma, jeg oplevede dette for kun få uger siden, og mente du bør vide det, eftersom du kender hende mere end jeg, udover dette er det godt at se du har fået indrettet dit hjem på en ordenlig måde, meget traditionelt. . .''
han vendte sig om mens han talte og stoppede kort mens han kiggede på lucif og lod blikket mod lucif's skjold.

''hvorfor har du hængt nogle af de gamle våben her?, ved du ikke hvorfor vi bær vores våben tæt, dit skjold er det som beskytter dig, hvorfor har du det så ikke tæt på dig, du har en gæst i dit hjem, som du ikke engang ved lytter eller sover lige nu over vores samtale, så hvorfor stole på hende? du ved hvor stor risiko det er at havde en gæst i dit hjem uden at vide hvem hun er. ''

lucif begyndte halvt at blive lidt iriterret over hans bror's spørgsmål om hans eget skjold og lod vreden vende til en let latter, og kiggede let på ham.

'' mit skjold har hængt der i nogle år, så hvorfor ændre det?, jeg ved at pige barnet ikke kan give mig den mindste smugle trudsle overfor mig så hvorfor skulle jeg bekymre mig?, godt nok er du min storebror man stadig, hvorfor interessere du dig i mit helbred, jeg er jo ikke død og det kræver mere end blot nogle enkelte kors til at slå både dig og mig ihjel og det ved du også ik? '' sagde lucif og drejede sit blik mod skjoldet

''jeg ønsker ikke at lade mig selv gå i kamp endnu, mine tanker om at samle en hær og overtag denne jord har gået mig på, det indrømmer jeg gerne, men hvorfor overtag menneskeheden i en alt for tidlig alder når man hellere kan more sig over verden som den er nu, at lade menneskeheden blive deres egen destruktion, det var trods alt mig som sparkede hitler igang under anden verdens krig, det eneste mennesker skal ha er et lille prik på skuldren også er de allerede igang med at slå hinnanden ihjel, dette er noget som altid har moret mig, '' sagde lucif og begyndte at smile mere og mere.
lucif viste godt hans trængsler efter kaos og døden var store, dog kontrollerede han dem for at sikre at han ikke ville miste hans egen selv kontrol.

Yue stod og stille,hun kiggede på dem uden at sige et ord. Hun viste ikke hvad hun skulle sige eller tænke,Hun vendte ryggen til væggen hun havde ingen idee om hvilken side hun var på om det var de gode eller de onde side. Hun ønskede at der vil være lidt fred i verden selvom hun havde det okey med at der sker også noget ondt i verden men hun ønskede ikke at halvdelen af verden skulle dø og de fleste der ville overtage verden de kunne finde på at slå nærmest halvdelen af jordens mennesker ihjel,hun begyndte at føle at Lucif ville nærmest udnytte hende men den tanke fjernede hun og var lidt ligeglad med om han ville over tage verden men hun tænkte på om hun skulle gå sin vej eller hvad...

Azariel kiggede let på ham, og undrede sig lidt over hvorfor hans gæst ikke havde kommet
ned og hilst, han kunne nok let regne ud at hun ville havde vågnet at den banken han
lavede, også aligevel, eftersom de fleste vel også sover tungt kunne hans gæst vel være en
af dem.

''lucif, er der mulighed for at jeg kan se din gæst? eller er dette for meget at forspørge?''
sagde azariel med et let smil på læben, han nyd lidt hans egen brors selskab, dog i små
mængder, for det ender som regl altid med at det er azariel som forlader lucif pga,
kedsomhed eller iritation af hans endeløse snak om verden og dens folk,

*hmm mon hans gæst har vågnet af min banken, det kunne nok være sandsynligt,
medmindre hun jo er nogle af de mere tunge sovere,*

Iblis gik roligt ind i lokalet og stod nu der inde ''ønsker de to herre noget at spise, eller
drikke?'' sagde iblis med en lidt skælvende stemme mens han kiggede ned i gulvet hvor
azariel stod

''iblis, skaf os friske vindruer, og lad dem stå på bordet, og de kan der efter banke stille på vores gæst dør, eftersom jeg mener hun bør møde min kære bror. . . '' lucif drejede sit blik mod azariel, ''dog vil jeg gerne ha at du opføre dig ordenligt overfor hende, hun har oplevet relligt idag, og du kan li vove på at kigge ind i hendes fortid!'' sagde lucif halvt strengt overfor azariel, han viste godt at azariel kunne læse folks fremtid,fortid og nutid gennem folks øjne via øjen kontakt, men kun når han selv ville, han satte sig i sin stol og bedte sin bror om at tag plads, hvor efter han lod blikket halvt på ham

''hvorfor er du interesseret i at møde hende, hvis jeg må spørge?'' sagde lucif og kiggede undrende på ham, det var ikke ligefrem hver dag han spurgte om at kunne ''se'' en af hans gæster i lucif's hus.

"det behøver Iblis ikke"sagde hun stille og hylyttende"for jeg er her allerede "Hun kiggede på dem begge to,hun gik ned af trappen og mens hun mærkede det kolde vind som kom ude fra efter som døren stod åben.Hun gik i sin silkekåbe mens hun havde sit lange hår løst og stoppede for enden af trappen,hun kiggede lidt rundt omkring uden at sige noget i et stykke tid"det er ikke tit at nogen opdager at jeg kan finde på lytte selvom jeg plejer at inorrer det men alligevel kan jeg godt være nysgerrigt"hun havde sit hovede lidt på skrå og lænede sig op af væggen" det er en smukt aften er det ikke "hun smillede til dem begge og ud af døren der stod åbent.

lucif vendte sig kort og lod blikket falde på hende, hans hånd var roligt blevet lagt på hans eget skød og lod den blive knuget som en knytnæve sammen, og uden helt at sige meget lod han blot blikket på hende roligt, og kiggede let på hende

''hvorfor har de hverken sagt, eller informeret om at de var her, eftersom man af ren høflighed, fortæller sin tilstædeværelse'' sagde lucif og lod blikket roligt på hende, han overvejede kort at lade sin vrede ud men den måtte i alt best blive da Azariels tilstedeværelse nok ikke vil lade hans vrede udfolde.

*hvorfor skulle hun være her!?, og hvorfor nu!?* hans tanker cirkulerede i vrede rundt i hans hovede, som om det var en hel orkan der inde, dog forbeholdte han sit smil, og sin ''facon'' mens han roligt sad i sin stol, og kiggede med lidt betagende øjne,
'' dette er azariel, min ældre bror og Azariel dette er Yue, min gæst'' sagde lucif, selv om det var som om at han fik en hel anden dårlig smag i munden ved at sige hans egen bror's navn, han kunne ikke fordrage hans bror, ikke pga han var her, men fordi han altid kom pga en grund, eller noget helt andet, og det iriterret ham at han ikke helt kunne finde ud af hvad det var. . .

"hey havde du overhovedet sagt det"spurgte hun Wolf"for det havde du nemelligt alldrig nævt "hun smilte for hun troede det var lige meget for wollf havde nemlligt ikkek fortalt hende det og ikke sidst de snakkede sammen "hyggeligt at møde dig azariel " vendte ryggen til dem og holdt sig i skyggen mens hun kiggede rundt.

lucif lod blikket roligt på hende, mens en iriterrende stemme inden i ham begyndte at snakke, han havde stor lyst til at tag fat i hende for hendes flabedhed, men dette vil betyde at han nok kommer til at blive uvenner med sin bror i over 1000 år måske, og eftersom han gerne ville lade dette ynkelige væsen vide hans egen styrke kunne han ikke tillade at lade sig gå på af sin egen vrede inden i, men han lod blikket roligt og kiggede på hende, som hun stod med ryggen til dem.

'' hvorfor sætter du dig ikke og slutter dig til samtalen, det er trods alt ikke særlig høflig at lade andre uviden om hvad deres eget navn er, husk hvilket hjem du er i, og dine maner er ikke ligefrem de bedste, men hvorfor denne, uhøflige adfær?'' sagde lucif mens hans blik lod over til azariel.

Azariel lod blikket kort på kvinden som stod der, og kunne ikke lade vær med at grine, han kiggede kort på sin bror hvor efter han satte sig, ''så hvad er deres navn? hvis jeg må spørge'' sagde azariel mens han roligt kiggede på lucif og lod det ene øje blinke kort som et tegn på at han skulle dampe ned, han lod der efter blikket over mod pigen som stod der i mørket, med ryggen til dem, han undrede sig lidt over hvorfor en gæst ville opføre sig sådan i hans egen bror's hjem, men hun så ud til trods alt være et menneske.

*trist at dette væsen ikke forstår hvilke krafter hun prøver at teste toldmodigheden på, men ja, lucif har i sandheden været lidt pirende angående hans hjem og tanker, men dette skal nok blive interessant. * azariels tanker om hvem denne pige kunne være undrede ham, men det lyd meget til at han ikke helt var velkommen, så han overvejede snart at forlade deres samtale, og lade sig selv fordufte, og lad de 2 underholdene væsner more sig.

hun kiggede på dem"oh undskyld"sagde hun till lucif"men du havde ikke nævnt om høflligheder eller noget andet da vi gi hjem ad till dig" hun venede sig om"for så har du et probllem og det er at jeg har aldrig llært om hvad det nu man kkalder det desipllin"hun gik llidt rundt og kiggede hen på Azariell"jeg hedder Yue kaang"sagde hun og histe på den japanske måde ved at bukke.

et lille indre flamme dukkede op inden i lucif's indre over Azariels latter, det var som at sætte kniven for struppen på lucif, men og det viste han ude mærket godt, håbee azariel i hvertfald, mens blikket på Yue blev lagt roligt og han prøvede at fokusere og forhold sig selv rolig og civiliseret ''klokken er også mange, måske skulle vi fordufte og ligge os til at sove, ikke sand broder?'' han kiggede på azariel og prøvede at forholde sig roligt mens han gik over til vinduet og tog et rolig men dog tung vejre trækning, og kunne mærke at den indre demon ville frem og ud og slå alt omkring ham ihjel, også selv om at han ville sikkert mærke sin broder's snughed overvinde ham og ligge ham i gulvet hurtigere end han selv kunne blinke.

azariel smilede roligt og kunne ikke holde sin latter inde mens blikket på Yue forblev ''et sødt navn, og det var hyggeligt, men som herren i huset siger, at klokken er mange, og jeg har sagt det jeg skal, men det var en ære at møde den frøkken, og de må ha en forsat god aften frue'' han rejste sig op og lod blikket på lucif mens han gik roligt på ham mens han lagde en hånd roligt på hans skuldre og hviskede i hans øre om at han skulle køle ned, og der efter begyndte han roligt at gå ud mod døren ''jeg skal nok finde mig selv ud, oh, og hils Iblis fra mig vil i?'' han smilede roligt og skænkede kort Yue et roligt og smilende blik ''ha en god aften i to'' hvor efter han gik ud mod gangen og døren lukkede efter dem. . .

//ude af Emnet og tak fordi jeg kort måtte emne med jer ;3 //