vandre turen gennem skoven ..(Azriel)

Azriel gav hende bare det han hade taget frem uden at tag noget aelv måske var han ikke sulten hvem ved hvad der var, han satte sig lige over for hende i en lille træ stol der var "tja jeg har stort set aldrig haft nogen forældre så kan ikke sætte mig ind i det men jeg ved da at jeg ikke har brug for nogen nu ihvertfald" sagde han stille mens han så hende spise noget mad. "men hvorfor er du i det her område enlig for du ligner en der ledte efter noget siden du kom ind i skoven for du er ikke en skov borer" sagde han lige efter. han kiggede ud på regnen der var *tsk sikke et nedern vejer hvordan skal jeg blive stærker når jeg ikke kan bruge mine krafter* tænkte han lidt for sig selv

"jeg elsker skovområder"sagde hun stille"jegsyntes bare at jeg så en som jeg måske kkendte"hun sad stille med maden i hånden,hun ville nok ikke sige det for hun tænkte at han syntes at hun var skør"jeg så en mand ude i skoven og jeg kkunne se at det var en jeg havde mødt før fordi at han havde et ar som jeg havde set før"

"okay det kunne være syner eller en død der ikke er kommet det rigtige sted hen" sagde han stille *hun tror gangtert jeg syg* tænkte han lidt bagefter, "smager det godt" sagde han hurtigt for at finde på noget andet

"ja"sagde hun med smil"det smager godt"hun kiggede ud af vinduet og tænkte lidt "har du nogen sinde"sagde hun og kiggede ned på sine fødder"jeg mener havde du nogen sinde blevet kaldt for sindsyg eller kalt sindsyg "hun kiggede tæk og tænkte at det skulle hun nok ikke have spurgt ham så hun viste ikke hvad hun skulle sige.

"øhh nej for ingen er syge jeg mener det er sådan man er og såen skal man blive" sagde han med en venlig steme mens jeg blev ved med at kigge på hende "men at blive drillet med at være anderledes jaer det har jeg" sagde han hurtig bagefter, han fjernede ikke blikket fra den unge på det var lige for an ham

"jeg kan ikke lide når folk driller andre når de ikke synte at det er sjovt"sagde hun stille og kiggede rundt omkring,hun sagde ikke mere for hun viste ikke hvad hun skulle sige.Hun lænede sig sig tilbage i stolen mens hun sad og tænkte lidt for sig selv. hun kiggede så hen på azriel og sagde stille "tak for mad" hun lyttede til vejret.

Azriel smilte bare "velbekommen" sagde han og tog talerkenen ud i køkkenet, "håber det smagte godt" sagde han stille. mens han tænkte lidt på forskelige ting han gik ind igen og satte sig overfor hende og bare smilte af hende han viste ikke hvad han skulle sige så han sad bare og nydt regnen og denne stille ro der nu var der

Hun smilte og nikkede,hun sad lidt og kiggede ud af vinduet mens hun sad i sine egen tanker.Hun kiggede der efter hen på ham man sagde ikke noget for hun viste ikkke hvad hun skulle sige,hun sad stille og sukkede lidt for hun havde ingen idee til et emne man kunne snakke om så hun ventede bare på at han sagde noget eller spurgte hende om noget.

Azriel sad helt stille som en sten og bare smilte venlig hvad der forgik i hans hovde ved ingen men det måtte tiden jo hvise om han skulle bringe sine tanker til menneskene, så begyndte han at kigge ud af vinduet "det ser ud som om regnen stopper" sagde han lidt for at afbrøde stilheden. regnen var også små begyndt at stoppe "skal jeg følge dig hjem" sagde han stille og smilte bare

"jeg bor ikke i byen" sagde hun og lukkede øjne lidt,hun åbnede dem igen og kiggede på ham "jeg bor helt i tokyo " hun kiggede ud af vinduet og kunne se at det begyndte at holde op med at regne. Hun tænkte lidt"jeg er lige kommet her til så jeg har ikke noget hjem,men nu vandre jeg for det meste rundt omkring"hun kiggede rundt uden for og holdt øje med noget mistænket lidt men kunne ikke se noget ikke en tegn på mennesker for hendes fjender fulgte altid efter hende.

"du er velkommen til at blive i nogen dage hvis det skulle hver" sagde han venligt mens han smilte til hende, han kigget ud af vinduet *regn er dog en hæslig ting* tænkte* han lidt for sig selv

"det er venligt af dem "sagde hun med et smil og viste ikke hvad hun skulle sige og kiggede ud af vinduet.Hun kiggede op mod himlen og der efter på hen på ham*jeg tror vist at jeg har glemt noget*tænkte hun for hun var kommet i tanke om at der var noget hun skulle fortælle ham*nå pyt det kan vente * hun lænede sig tilbage op af vinduet.

"bare lad som om du hjemme" sagde han hurtigt og rejste sig op og gik i bad for han hade ikke hvert i bad helle dagen så han trangte hvirkelig til det, efter han hade hvert i bad tog han nogen sorte løse bukser på og ikke andet han hade næsten helt glemt at han hade en gæst på besøg.

Hun kiggede hen på og kunne se at han havde været i bad,hun kunne se at der stadigvæk drøbede vand ned fra hans hår af"du er stadigvæk våd"sagde hun med et smil og gik op til ham og tørte ham lidt ved ansigtet med ærmen af kiminoen "sådan"hun gav ham et smil på læben.Hun stod og tænkkte at han var en sød fyr men nu gad hun ikke at være til besvær for ham,hun kiggede ud af vinduet og kunne se at det var ved at bleve mørkt.

"takker" sagde han med et venligt smil, han kigget lidt stille ud af vinduet hvor mørket var ved at falde på. han satte sig stille i sin stol med lukkede øjne tankerne blev ved med at kredse rundt i hans hovde det kunne man tydeligt se, men hvad det var han tænkte på ved man ikke men det må tiden nu vise

hun gav ham et smil og gik hen til vinduet,hun satte sig på vindueskammen.Hun viste ikke hvad hun skulle sige,hun tænkte lidt for sig selv mens hun kiggede ud af vinduet.Hun sad og nynnede for sig selv stillet,hun kunne stadigvæk ikke komme på noget at sige.

Azriel gik bare hen til hende mens han lukkede øjne bare at kigge ud bragte mindre frem i ham, "had er du nynner" sagde han med et smil som regl kunne han ikke lig alle former for musik hvad det ar der gjorder han kunne lig det denne gang ed man ikke rigtig det kunne hver hende

"nå bare det er bare en sang min mor altid sang for mig"sagde hun med et smil og viste ikke om han kunne lide musik eller ej.Hun nynnede stille videre for sig selv men tænkte lidt for der var nogle mennesker der hader musik,hun kiggede hen på ham og viste ikke hvad hun skulle sige.

"du må gerne synge den jeg vil gerne høre sangen" sagde han med et smil mens han kigget en smule på hende også ud af vinduet, hvorfor var det han ville høre hende synge han hadet musik og hvad det indgik i. det var som om tankerne om det kresede rundt i hovdet på ham

"okkey"sagde hun"selvom jeg har en del sange fra min mor men den her var i hvertfald en af min ynglings sange"hun smilede lidt og begyndte stille at synge sangen"starlit night above the roof tops I sit and think,what words could show you how i feel?Oure happy times were they real so I wonder "hun elskede den sang lige som de andre sange som hendes mor sang,hun syntes selv at hendes mor var god til at synge.Hun sang videre og ville stoppe hvis han sagde det.


sangen: https://www.youtube.com/watch?v=DrjK5a1rEs0

Azriel kiggede bare det var første gang han nød at høre nogen synge, han kunne næsten ikke beskrive det. det var som om han hade kommet til en anden verden fuldt med musik og sang han kigget bare beundrende på hende mens hun sang han sagde ikke noget for han ville ikke afbrøde hende han ventede bare på hun var færdig med at synge

Hun var egentligt kkommet slutningen,hun sang med skkifte vist åben og lukket øjne.Da hun åbnede øjne og var færdigt med sangen,hun kkiggede hen på ham med et smill og viste ikkkke hvad hun skkullle sige.Hun sad stille og ventede på at han ville sige noget sellvom det var første gang at nogen ville hører hendes synge ud over at hun havde optrådt engang men det var den tid..

"det var en rigtig god sang" sagde han med et venligt smil han viste ikke selv hvorfor han er begyndt at kunne lid musik han smilte bare til hende "hvor har du lært at synge, for du synger ret godt" sagde han lige bagefter

Hun smille de"tak"sagde hun først "jeg havde llært det af min mor da jeg var lillle"hun kiggede hen på ham hvor efter hun kkiggede ud af vinduet mens hun tænkte lidt for sig selv.Hun viste ikke hvad hun skullle sige og holldt sig tavs i et stykke tid,hun kkiggede hen på ham men hun ikkke kkomme på noget at sige.

han kiggede ud af vinduet mens han tænkte lidt "hvordan er dit land" sagde han stille med et venligt smil, han viste ikke rigtig hvad han skulle sige til hende