Døden kan man ikke løbe fra ::Vittorio::

S: Galge Gaden
T: Lidt over midnat
O: ingen mennesker eller andre væsner,træer buske, ellers tomt
V: det regner let, dvs støvregn
P: Rød læder rustning ( http://www.alleycatscratch.com/exhibit/AMPD_FIDM/2004/LastSam/100_4999_SE_fi04.jpg )

Logan kom gående op mod Galge Gaden.
Stanken af død kunne lugtes inden han overhoved var kommet i nærheden af træscenen, hvilket havde resulteret i at Logan havde taget et stykke stof foran sin mund og næse, bare for at kunne holde det ud.
Det var hans første dag i byen, han havde aldrig før været ude af sin lille landsby, hvor der kun boede samuraier og der blevet trænet samurai, så det var pretty much Logan første dag ude i den 'virkelige' verden.
Hvilket havde resulteret i at han var nødt til at udforske byen, for at lære gemmesteder, smugveje osv at kende, bare for at kunne klare sig.
Omme på Logan ryg, stak der et flag op. ( http://4.bp.blogspot.com/_Q2C8Azhg4Vs/TMXIh50UcwI/AAAAAAAAAEM/QjRhHHMit0U/s1600/sashimono1.jpg ) med et tegn ( http://ezblog.sakura.ne.jp/hp/wp-content/uploads/Free_Japanese_Kanji_Tattoo_soul_s.jpg ) trykket på flaget, dette tegn betød samurai, og Logan bar det med stolthed og ære, dette falg var gået i arv igennem Logans familie.
På sig havde Logan sin røde og sorte læder rustning på, denne rustning var blevet arvet igennem hans familie, så Logan følte stor ære og stolthed med at gå med den på. På hovedet havde Logan en hjelm der passede til hans rustning, ligesom rustningen var den også blevet arvet i hans familie.
I sit bælte som sad rundt om maven, havde Logan sine sværd ( http://bugei.com/images_products/samurai-katana-599big.jpg ) det var en af de enestre samurai genstande Logan ikke havde arvet fra sin familie, da en hver samurai skal kunne forsvare sig selv og sin ære.
Logan stoppede idet han kunne se tre væsner hænge i galgen, sikke et syn, ingen ære idet, og slet ingen ære i at hænge dem foran alle, selv de mindste uden ære havde fortjent bedre.
Logan satte tempoet op før han gik hen til scenen, trak sin katana (det lange sværd) og huggede den første ned.
"Hvil i fred, du fortjener det" sagde Logan og så rundt, det var sikkert ulovigt det han gjorde, men ikke ifølge ham selv.

Vittorio slentede rundt i nogle få gader helt mørke, i regnen, der var dejligt koldt, han elskede vejret. Vittorio lugtede død og foragelse og mumlede stille"Hmm kan det mon være et par tusind mennesker der er døde her". Han begav sig så videre med en tung mine
på ansigtet han gad ikke se glad og lykkelig ud for det var han jo ikke.Han var heller ikke ulykkelig men alt andet kunne ikke betage sig. Han kunne fornemme nogen i nærheden og satte sit langsomme, stille, rolige tempo lidt op. Der gik så ikke lang tid før han stod bagved en person han sagde ikke noget men var lydløst som muligt. Galge gaden var et sted hvor der tit var blodpletter det vidste han godt selvom han enlig aldrig havde været her før. Før nu denne her gang var den første, de første gang han havde trådt herind.

Logan huggede den sidste mand ned.
Han havde godt hørt et eller andet gå rundt i gaderne, men da det var så langt væk var det ikke nogle trussel indtil videre.
Lige indtil han havde følelsen af at der stod nogle bag ham.
Logan vendte sig rundt og stod nu med begge sin sværd i hånden. Hvis man havde set det i slow motion, ville ham havde kunne set at idet Logan vendte sig rundt lagde han venstre hånd på sit andet sværd og trak det, så han havde det parat i det han havde vendt 180 grader rundt.
"Hvem er du, og hvad laver du bag mig?" sagde Logan, hans ansigt vat gået fra fokuseret til kampklar, hvis denne mands person som Logan kunne se det var, ville have store problemer hvis han ikke sagde hvem han var, eller hvorfor han lige pludselig stod bag Logan, hvis det ikke var fordi at Logan ikke var den mest voldelige samurai, ville han havde dræbt personen på stedet, da det aldrig er nogle særlig god ide at snige sig ind på en samurai.
Logan tog to skridt tilbage, før han så på personen, Logan var igang med at vurdere faren, personen så ikek ud til at være så farlig, han havde jo ikke nogle våben...
Men derfor kunne han jo godt være farlig ik?

Vittorio studerede ham nøje uden at sige et ord, han fik et bredt smil på
læben og svarede så ham"Hvad jeg laver her, tje enlig kunne jeg spørger dig om det samme"sagde han bare sådan kort, og lidt koldt. Men efter lidt tid
gik han forbi ham"det er vel ikke dig der har dræbt de fleste folk her er det"spurgte han
og bukkede sg kort ned for at undsøge det ene lig der lå foran hans fødder.
Stedet lugtede af død og foragelse, og hvad han enlig selv lavede her vidste han ikke, måske var han bare gået herhen fordi han måske fik lyst til det.
Hans blik vendte sig hen på denne mystiske person igen"Vittorio Renari men du kan kalde
mig Vittorio"præsenterede han sig foran ham. Han valgte ikke at række en hånd frem
for hvem kunne vide om han ville trykke den, måske ville han ikke det.
Det hele kom kun an på om han var den type der gjorde det. Lidt efter lidt hørte Vittorio noget, stemmer ikke inden i hans hoved men lidt længere væk fra ham hvad kunne det nu være?. "Hmm du er ikke en vampyr for så ville jeg have lugtet det"sagde han og tænkte lidt.