A new guy in the town ::Mira-Belle::

S: Silent Hill byen
T: Lidt over midnat
O: ingen mennesker eller andre væsner, tomme bænke, lys i nogle huse, ellers tomt
V: det regner let, dvs støvregn
P: Profil billede med et par sorte bukser på og sorte militær støvler.

Logan kom gående ind i Silent Hills tomme gader.
Det var hans første dag i byen, han havde aldrig før været ude af sin lille landsby, hvor der kun boede samuraier og der blevet trænet samurai, så det var pretty much Logan første dag ude i den 'virkelige' verden.
Logan havde en stor rygsæk på ryggen, for der stak et op over rygsækkens top. ( http://4.bp.blogspot.com/_Q2C8Azhg4Vs/TMXIh50UcwI/AAAAAAAAAEM/QjRhHHMit0U/s1600/sashimono1.jpg ) med et tegn ( http://ezblog.sakura.ne.jp/hp/wp-content/uploads/Free_Japanese_Kanji_Tattoo_soul_s.jpg ) trykket på flaget, dette tegn betød samurai, og Logan bar det med stolthed og ære, dette falg var gået i arv igennem Logans familie.
Logan udover tøj i rygsækken havde Logan også sin læder rustning ( http://www.alleycatscratch.com/exhibit/AMPD_FIDM/2004/LastSam/100_4999_SE_fi04.jpg ) som Logan som så meget andet, arvet fra sin familie, og det skulle en dag gå i arv til hans sønner.
I sit bælte som sad rundt om maven, havde Logan sine sværd ( http://bugei.com/images_products/samurai-katana-599big.jpg ) det var en af de enestre samurai genstande Logan ikke havde arvet fra sin familie, da en hver samurai skal kunne forsvare sig selv og sin ære.
Logan så rundt, underligt at der ikke var nogle væsner eller menneske ude om aftenen, men så kunne det jo også være lige meget, da Logan ikke ville tiltrække alt for meget opmærksomhed, da han bare ville forsvinde ind i mængden og det kunne blive svært når man havde et flag stikkende op fra ryggen som bare skreg samurai.
Logan stoppede kort og så rundt, tomt, lige som alle andre gader i den her by.
Logan gik over til en bænk og smed sig taske op på bænken, og satte sig på bænken ved siden af tasken.
Han åbnede sit bælte og satte sine sværd fast til tasken side, og så rundt i regnen. Logan havde godt hørt om alle de 'farlige' væsner der levede i denne her by, men Logan var forberedt han var hurtigt og havde sin våben, som hvis han selv skulle sige, var ret ekspert i at bruge, det eneste han faktisk så som en trussel var dusør jagerne, det dræbte bare for at få penge inden ære idet.
Logan gik hen og tog det ene af hans to sværd katana'en (den lange af de to sværd) og holdt rundt om skeden (hylsteret) med venstre hån, så han nemt ville kunne trække sværdet hvis der kom nogle.

Mira-Belle kom gående ind i byen. Vinden tog fat i hendes lange sorte hår, og førte det henover hendes ene skulder. Hendes røde øjne var delvist dækket af det lange pandehår, som var redt til siden og delvist det sparsomme lys, som næsten fik dem til at se mørkebrune ud.

Hun var iført en sort kjole, som på trods af vejret, var både lårkort og nedringet. Den var som malet på hende, og sad perfekt. Trods den lette regn, og det kolde vejr frøs hun ikke. Hun var død, hun kunne ikke fryse. Dog irriterede regnen hende. Når en dråbe ramte hendes arm, og begyndte at glide henover hendes hud, lignede det blod. Regn-dråber og blod-dråber. Det mindede om hinanden og det gjorde hende sulten.

På Mira-Belles fødder, var der et par stilletter, som hun absolut ingen besvær havde med at gå i. Det var ikke just det mest praktiske tøj hun kunne havde valgt, men hun var på jagt, og mændende faldt for hende med det samme, pga. hendes påklædning. Den gjorde hende om muligt endnu mere tiltrækkende og endnu mere forførende, hvilket selvfølgelig var meningen. Når hun jagede forførte hun sit udvalgte offer, som naturligvis altid var af hankøn. Når hun havde vundet hans tillid, slog hun ham ihjel og tømte hans krop for blod. Det var sådan de fleste vampyrer gjorde det, men dog var der en ting, som var anderledes ved Mira-Belle end hos andre vampyrer. Hun kunne styre sin trang til blod. Hun var ikke decideret afhængig, og kunne styre sin trang med lethed. Dette var en medfødt evne, som ikke mange var i besiddelse af. Mira-Belle slog ihjel når hun var sulten. Hun kunne sagtens tage sit blod fra mennesker, der ikke ville leve så længe endnu. Med sine evner, ville hun kunne forudse det, men det var ikke sjovt.. Hun fandt det morsomt at forføre sit offer. Se hans lyst til hende i hans øjne, og når han lige troede han havde fået hende, afslørede hun sit skuespil. Dette var hendes ynglings-tidpunkt. Når hun så smerten og sorgen i drengens blik. Hun fandt det morsomt, det var det der gjorde det sjovt at jage.. at gøre offeret ondt både psykisk og mentalt.

Hendes blik faldt på en mand som sad ved på en af bænkene, med en taske ved sin side. Hun smilede tilfreds. Der var ikke andre i nærheden. Hun kunne gøre som hun ville, og der ville ikke være nogen der kunne bevidne det. Hun lænede sig op af en lygtepæl, og lod forførende en hånd glide igennem sit lange sorte hår imens hun betragtede ham. Hendes røde øjne, så forsat brune ud, og derfor kunne de ingen mistanke vække.

Logan lagde godt mærke til Mira-Belles tilstedeværelse. Men lige forløblig gjorden han ikke noget, han ville se hvor det her ville kunne fører hen, og om hun var en 'bad guy' eller om hun var en tilfældig pige der var ude klokken lort om natten.
Logan så hen på sin taske, før hans svang sværdet om på ryggen, så han kunne trække det fra ryggen, praktisk så han havde begge hænder fri.
Logan så hen på Mira-Belle.
"Kan du sige mig hvor der er et, hvad hedder sådan et... Uhm et hotel, tror jeg?" sagde Logan og så på hende.
Logan var ikke en naiv person, dog virkede hun som en sød nok person, men så på den anden side, Logan var heller ikke en der stolede på alt og alle, så Logan ville se hvad hun svarede, hvis hun bare pegede i en retning så var hun vel fin nok, men hvis hun sagde at han skule fælge med, så ville Logan være mere mistænkelig, især hvis de kom fordi mørke gyder.
Logan gik hen til sine ting, og satte sit katana på siden af tasken, sammen med det andet sværd, så selvom at Logan havde sin taske på, ville han kunne forsvare sig selv.
Logan tog sin taske på og gik hen mod hende igen. Han stod vel 2-3 meter fra hende, lige nok tid til at Logan kan nå at forsvare sig selv, hvis hun havde et våben.
"Logan, Logan O'Connor" sagde Logan og gav et lille vink med højre hånd.

Mira-Belle smilede over mandens spørgsmål, og betragtede ham imens han tog sine ting på. Han var en pæn ung mand, og hans blod ville sikkert falde i hendes smag.. Det ville være ganske let.. ja, næsten så let, at det ikke engang var sjovt, at få fat i det. Hun var en smule sulten, og hun havde en stor chance for at blive mæt..
"Der er ikke rigtig nogen ordentlige hoteller her i nærheden. Jeg ville ikke selv turde sove på nogle af dem. De er ekstremt beskidte og éns ting bliver stjålet.."
Hun smilede lidt, og så på ham, med et blik, der fortalte ham, at han kunne stole på hende, at hun havde ret.
Lugten af hans varme blod hang i luften. Mira-Belle kunne sagtens modstå den, men hun var sulten, så hvorfor skulle hun? Hun smilede forsat til den fremmede, og betragtede ham lidt imens han præsenterede sig.
"Mira-Belle, Mira-Belle McLovin - men du kan bare kalde mig Belle" Hun smilede til ham, og vinkede igen. Et lille forførende grin undslap hendes læber.

Logan så sig over skulderen, han ville ikke løbe nogle risiko at der skulle komme en bagfra.
"Så hvor kan man så slå sig end henne? Som ville være et sikkert sted? For jeg kender ingen.. For at sige det mildt jeg er ny, hvad skal jeg gøre?" sagde Logan og så sig over skulderen endnu engang, han brød sig ikke om situationen.
"McLovin? Er du amerikaner? Eller har du bare amerikanske rødder?" sagde LOgan hendes efternavn lød ret amerikansk, lige som hans eget, O'Connor, han blev tit forveksleset med en irer, men sådan var det vel nogle gange.
"Må man spørger hvad du laver her ude på den her tid? Du er vel ikke ude at lede efter mad?" sagde Logan og så på hende med et smil, det sidste han sagde var i sjov, han havde jo ingen anelse om at hun faktisk var en vampyr.
"Sig mig er det rigtigt at der findes de der blodsugende mennesker? Uhm vampyrer, det er de de hedder ikke? For jeg har hørt historier om Silent Hill, og der skulle efter rygterne være vampyrer, som elsker ungt og sundt blod" sagde Logan og så rundt, man kunne tydeligt se at han troede på historierne.

Mira-Belle smilede lidt over hans forsigtighed og paranoia, da han jo hele tiden så sig over skulderen for at se, om der var nogen.
"Jeg skal nok sige, hvis der kommer nogen bagfra.." Hun kunne ikke lade vær' med at grine lidt, og samtidig lod hun en hånd glide igennem sit lange, sorte hår..
Hun overvejede kort, hvad hun skulle svare, på hans spørgsmål, som omhandlede, hvor han kunne slå sig ned henne.
"Jeg bor ikke så langt herfra, hvis du skulle være interesseret? Jeg ved godt, at jeg er en fremmed og alt det der. Men det er gratis, og jeg stjæler ikke dine ting.." Hun smilede forførende, imens hun talte. Et lille grin undslap hendes læber endnu engang.

Mira-Belle betragtede ham lidt, og svarede så på hans andet spørgsmål, som omhandlede hendes efternavn. "Min far er amerikaner. Han rejser rundt i verden med min mor, så jeg ser ham ikke så tit længere".

Hun betragtede ham forsat, og smilede over alle de spørgsmål han havde. Hun grinede kort, da han spurgte om hun ledte efter mad. Det gjorde hun jo, men det behøvede han ikke at vide. Hendes latter var lys, men samtidig blød. En forførende og "køn" latter.
"Nej, jeg leder ikke efter mad. Jeg er bare ude og gå en tur.. Jeg har nogle søvnproblemer, og frisk luft hjælper altid". Det var ikke helt løgn. Hun havde jo på en måde søvnproblemer. Som vampyr, kunne man jo ikke sove, men hun tvivlede stærkt på, at frisk luft ville kunne klare dét.

Mira-Belle smilede over de såkaldte "vampyr-historier". Hun fandt det morsomt, at han netop nu, stod og snakkede med en..
"Der findes skam vampyrer her.. Men de er ikke i denne del af byen. Og de holder sig langt væk fra mig.." Hun smilede og tog en halskæde af, som hun havde om halsen. Den var lang, og hun kunne sagtens tage den over hovedet. Selve kæden bestod af en lædersnor, og vedhænget var et halvt hjerte i sort. Midt på hjertet stod der "Mira-Belle" med sølv-bogstaver. Hun gik smilende hen til Logan og gav ham den på.
"Den beskytter mod vampyrer. Så længe du har den på, kan de ikke gøre dig noget". Hun smilede. Dette var selvfølgelig en lodret løgn. Halskæden havde ingen magi overhovedet. Det var en, hun havde fået af sine forældre, som havde haft dem med hjem fra en af deres rejser. Den var værdiløs, hvis man regnede med, at den beskyttede én. Men Mira-Belles skuespil var så perfekt og fejlfrit, at selv en professionel skuespiller ville have troet hende.