Dødens gade

S: Galge Gaden
T: solopgang
O: Flere folk end normalt
V: Overskyet
P: En lang, enkel sort kjole

Ironisk nok vrimlede Galge gaden af liv i dag. Mødre stod med deres børn i hånden og deres mænd ved siden. Alles øjne var rettet mod ét sted. Den frygtindgydende galge, der sikkert havde givet gaden her dens navn. Oppe ved galgen stod en mand i laset tøj, med blikket rettet mod jorden, ved siden af en anden mand, der i sit fine tøj stod i stor kontrast mod den førstnævnte. Manden i det fine tøj stod med et papir i hånden og læste en række synder op, som manden i det lasede tøj havde begået. Alle vidste, hvad der snart ville ske med manden i den lasede påklædning. Han skulle hænges.

Tæt ved en husmur stod skyggen Megan. Hendes kolde blå øjne var som alle andres rettet mod de to mænd ved galgen. Det var svært at se hvilke tanker hun nærede om episoden, der i øjeblikket udspillede sig for hendes øjne. Hendes ansigt var udtryksløst, som hun stod der tæt ved en tilfældig husmur ubemærket af den store folkemængde. Som altid.
Det var svært at se på hende, men hvis man kikkede godt efter, kunne man se at hun i øjeblikket forsøgte at trække vejret så lidt som muligt. Hun ønskede for alt i verden at undgå at bemærke den fæle lugt af død og råddenskab, som hang tungt i luften. Hvorfor hun gjorde det vidste hun ikke.

drei lændte sig op af murden som megan stod op a
han lænte sig op af murden med hænder ned over kors
"den man har indte gjort det helle var et sæt'op og ham blev udvaldt til at tag skylden"
drei kiggede ik på magan hans blik var på den man som stod og skulle til at tag staffen

Megan så overrasket mod Drei. Hun var ikke helt sikker på, om det var hende han havde talt til.
” ... et sæt’op?” gentog hun med undrende stemme. Hendes blik rettedes igen mod galgen, men hun så hurtigt på Drei igen. ”men så er manden der jo uskyldig. Han burde ikke blive ... hængt”
Hendes ansigt fortalte stadig intet om hvad hun syntes om situationen, men der var noget med hendes øjne. De var ikke længere udtryksløse, men viste tydeligt, at hun frygtede for manden ved galgens liv.

drei tog hætten af og hadet et underligt blik i øjne
"ja han er uskyldig og hængt bliver han ikke"
drei vendte på at manden fik sækken over hovdet så han ik kun se drei's varulveform
2 ulve dykkede op bag ham og gjorte klar til det der skar skerte

//Jeg bliver nødt til at joine!! //

P: Rød læder rustning ( http://www.alleycatscratch.com/exhibit/AMPD_FIDM/2004/LastSam/100_4999_SE_fi04.jpg )

En brise kom ind over galge gaden.
Brisen begynde at tage fat og udvikle sig som om at det skulle til at trække op. 2 sekunder efter stoppede det helt, det blev totalt vindstille og midt på galge gaden stod Logan.

På Logans ryg, stak der et flag op. ( http://4.bp.blogspot.com/_Q2C8Azhg4Vs/TMXIh50UcwI/AAAAAAAAAEM/QjRhHHMit0U/s1600/sashimono1.jpg ) med et tegn ( http://ezblog.sakura.ne.jp/hp/wp-content/uploads/Free_Japanese_Kanji_Tattoo_soul_s.jpg ) trykket på flaget, dette tegn betød samurai, og Logan bar det med stolthed og ære, dette falg var gået i arv igennem Logans familie.
På sig havde Logan sin røde og sorte læder rustning på, denne rustning var blevet arvet igennem hans familie, så Logan følte stor ære og stolthed med at gå med den på. På hovedet havde Logan en hjelm der passede til hans rustning, ligesom rustningen var den også blevet arvet i hans familie.
I sit bælte som sad rundt om maven, havde Logan sine sværd ( http://bugei.com/images_products/samurai-katana-599big.jpg ) det var en af de enestre samurai genstande Logan ikke havde arvet fra sin familie, da en hver samurai skal kunne forsvare sig selv og sin ære.
"Wow, det er da en af de gange hvor henrettelsen bliver taget som en mand synes I ikke?" sagde Logan og så rundt på de stod personen der stod lidt fra ham, han vidste godt hvem den ene var, varulven aka 'Hunden' som Logan havde navngivet ham, dog den anden vidste Logan ikke helt hvem var.
"Hvad end han had gjort eller ikke gjort komme han til at dø lige meget hvad, redder I ham bliver han dræbt af sine venner, gør I ikke bliver han dræbt af bødlen, sikke et dilemma hva?" sagde Logan og så på Drei, det var da lidt sjovt at se en person spille helt, det var virkelig, virkelig ynkeligt..... Men Logan havde gjort det samme, han kunne bare ikke tillade sig det, da han var igang i noget større end en mands liv.

Megan så lettet på Drei, da det viste sig, at han havde tænkt sig at gøre noget ved den uretfærdige hængning. Et lille smil dukkede op på hendes ansigt. Smilet blev dog en smule nervøst da de to ulve dukkede op. Man kunne ikke ligefrem sige, at hun var vant til at være i nærheden af dyr. Men eftersom ulvene virkede til at være på Dreis side hvad angik hængningen, regnede Megan med, at de ikke ville gøre nogen skade.
Hun så overrasket op, da en kraftig vind hurtigt tog til og forsvandt igen. hendes blik blev om muligt mere overrasket, da der pludselig stod en fremmed, hvor der ikke havde stået nogen før.
Der gik et par sekunder, før hun svarede. ”m- men hvis vi redder ham har han da en lille chance for at overleve og måske undgå sine ... ’venner’.” hun tøvede lidt før hun fortsatte, ”hvis ikke der bliver gjort noget dør han helt sikkert!”

drei opgav ik blikket der var fokuserte på den man soom nu fik sæk over høvdet og blev prasset ned med hovdet på blokken
han gik halv skærkt mod henrattlsestedet og gik skuller mod skulleren af logan
"nu sker det"sagde han lidt stille og gik i løb og gav et hop og forvanledet sig til sin varulveform ulvene var løbe op og den ende hadet fået en af de to vagter ned og lille med munden mod hans trube
drei selv løb mod og tog fik grabet bødlens økse lige inde den ramte manden drei som rattede sig og og tog sværet ud af munden og hadet den i den ende hånd og peget hen mod bødlen som stod i chok"gå inden jeg kommer jeg foder dig til min familie!"
bødlen var ik længe om at overveje det tilbud og løb hurdigere ind hans ben kunne klare
drei som stod der ca 4 meder høj i hans utrolige flotte hvidepæls folk råbte og skrag og løb forvirtet rund for at komme væk fra den monster uhyr og legenden som de fleste kendte til

manden som hadet sækken overhovdet og bundet på hænderne råbte helle tiden
og drei tog ham
og de to ulve fra før kom og drei sagde noget knorene og med et tog hver ulv en side af mands skuller og ræv ham væk fra paniken
drei selv løb mod en gyde og da han var sikker på ingen så ham forvanlede han sig tilbage

hans skjorte var flenset og hans krop udmattet
han lændte sig ned af en mur tog hætten overhovdet så han kun få lidt vilde uden nogen ville forstyre
"håber han var det hver"viskede han til sig selv og døset lidt hen

//Undskyld jeg var så langsom til at svare. har haft lidt for travlt her for tiden >_< //

Megan, der under hele optrinnet havde stået som frosset til jorden. Hun vidste at det ikke ville hjælpe noget, hvis hun også var gået op til galgen. Måske ville hun oven i købet bare havde stået i vejen, hvis hun var gået med derhen. Hun så manden i det pjaltede tøj blive ført væk, og håbede at han ville være okay. Og at man kunne stole på ulvene. Men indtil videre havde ulvene da vist sig at være pålidelige nok.
Da Drei forsvandt ind i gyden besluttede hun sig for at følge efter, men først vendte hun sig mod Logan med et blik, der sagde noget i stil med ’kommer du med?’.
Megan bevægede sig hurtigt gennem den paniske menneskemængde og fandt snart den gyde Drei var forsvundet hen i. Selv om han nu ikke havde hætten på, kunne hun godt genkende ham. ”er du okay,” spurgte hun. Det var noget nysgerrigt i hendes tonefald. Hun havde aldrig set en varulv før.

drei's krop ryste at udmattles
"jeg har det fint"
drei så der var soldalter rundt i byen på jagt efter ham eller hans varulveform

Drei var ikke den eneste der havde set soldaterne. Det havde Megan også. Soldaterne gjorde hende bekymret. ”om du har det godt eller ej,” sagde hun, mens hendes dybe blå øjne hvilede på de soldater der en gang imellem kom til syne, ”så skal vi have dig væk herfra!”
Hun ønskede ikke, at den fremmede varulv skulle blive fanget af soldaterne, for at have reddet en uskyldig mands liv. Det ville ikke være fair.
Hun tog fat i Drei’s ene arm for at få ham til at følge efter sig. Så begyndte hun at gå mod gydens ene hjørne.

//Ny regel jeg ved godt jeg ikke har været så aktiv men det laves der om på jeg laver reklame og prøver at få flere til at joine men det betyder at jeg som admin skal stramme op så jeg har en ny regel mindst 2 HELE linjer det vil siges fra den ene til den anden side af indlægsboksen og helst mere end det Jeg ved godt det ikke virker som om Drei er her mere men for en sikkerheds skyld vis han nu kommer så husk det lige Drei

//forstået //

drei's krop var svækket og haldet mens hun holdte ham over skulleren
"der inde ved"
sagde han svart og peget med hans finger på en kro ved navn(The Irish Rover)
han holdte sig om maven og alt bliv mere grå*det hvad der sker nåh du spiller helt drei*
tænkte han og ryste på hovdet for at konsentære sig

Hun så mistænksomt på den, for hende, fremmede kro. Så rystede hun på hovedet, åbnede døren til kroen, hvor nogle få fremmede ansigter vendte sig mod døren, så snart den åbnede. I øjeblikket ignorerede Megan de fremmede folk, og sørgede bare for, at få skubbet Drei ind på kroen og derefter selv at følge efter. Hun nåede lige at få smækket kroens dør i, før et par soldater drejede ind af den gyde, Megan og Drei havde været på for et par øjeblikke siden.
Megan lænede sig op af døren. Hun var lettet over at være sluppet væk fra soldaterne. Og Galge Gaden.
Først nu bemærkede hun, at de fremmede folk på kroen stirrede mærkeligt på hende og Drei, og hun begyndte at rødme så meget som en skygge nu end kan rødme.
hun vendte sig mod Drei. Så vidt hun vidste, burde hun tilbyde ham et eller andet, nu hvor de var på en kro.
”eh,,, er der noget du vil ha’?” spurgte hun ham og nikkede mod kro disken.

drei som lænte sig op af væken til megan
hans håndedrag var dyb og tung
han gikke kort på hende gemmen hans lange hår der hang lidt over øjne
"je..jeg kun godt bruge en øl?" svaret han tilbage
han løfte hans ende hånd han hadet på hans ende arm og så der var et dybt sår og bløde graftig
en af mænde slog den anden på skullen og viskede til ham og med et var de væk
men drei lagede ik mærke til det

Uden at bemærke Drei’s sår gik Megan hen til disken og bestilte en øl hos bartenderen. Hun var egentligt lidt stolt over at bestille noget, da dette var første gang hun havde bestilt noget som helst et sted som det her.
Hun vendte tilbage til Drei.
”Her er -” hun nåede aldrig at færdiggøre sætningen, da hun fik øje på Drei’s sår og var ved at tabe øllen på grund af overraskelse. ”Jeg troede du sagde, at du havde det fint lige før” udbrød hun. Hendes øjne var fast klistrede til såret.

drei kiggede på sået"jeg har vist hadt et adrenalin chok da det skete"
drei ræv et stykke af hans skjorte af og bandt det om hans arm hvor sået var
han grab ølen ingen den ramte gulvet
"ah lige jeg har brug for"sagde han tilfres til sig selv og tog en bunder af sin øl
og på 3 sek var den væk

”okaaay...” mumlede Megan, da hun så hvor hurtigt Drei drak. Såret så ud til at gøre ondt, men der var selvfølgelig ikke noget at gøre ved det lige nu. Ikke mens gaden stadig var overfyldt af soldater.
Hendes ansigt var igen blevet udtryksløst.
Igen tøvede Megan lidt. Hun kom i tanke om at hun vidst havde glemt, at præsenterer sig. ”Mit navn er Megan,” hun bed sig i underlæben før hun fortsatte ”eller... det er hvad jeg kalder mig”. Hun syntes at det var utroligt klumret at hun ikke kunne fortælle sit rigtige navn. Men hun kunne jo ikke huske det. Hun kunne jo ikke huske noget som helst fra hendes liv før hun fyldte 15.

"navnet er drei"efterhuldt at en kæmbe bøvs"drei sliverhood"
drei lændte sig tilbage på hans stol og vippede lidt frem og tilbage på den men hans så på pigen"hvorfor hjælp du mig enlig?du godt klar over at det imod loven at hjælpe en eftersøgt?"
drei rægte hans ølkrus op i lysten mod krofateren som tejn på en gengopfyldning

Hun satte sig også ned.
”selvfølgelig ved jeg det,” sagde hun, ”det er forresten også forbudt at hjælpe en dødsdømt”.
Hendes blik var fast rettet mod bordpladen før hun fortsatte. ”Men jeg syntes ikke at det ville være fair, hvis du blev fængslet bare for at hjælpe en, der egentlig ikke havde gjort noget galt. Det ville være... forkert.”